KreditkortKreditkort eller forbrugslån: hvad er billigst til større køb?
Et kreditkort er billigt, hvis du betaler inden forfald – og dyrt, hvis du ikke gør. Her er regnestykket mod et forbrugslån.
Læsetid 4 min

Kort fortalt
For at få et kreditkort skal du igennem en kreditvurdering, fordi kortet giver dig en kredit, som udstederen skal være tryg ved, at du kan betale tilbage. Kravene minder om kravene til et lån: Du skal typisk være fyldt 18 år, bo i Danmark, have MitID og en fast indkomst – og du må ikke være registreret som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret.
Ud over grundkravene ser udstederen på din økonomi som helhed: din indkomst, dine faste udgifter, din gæld og din betalingshistorik. Nogle udstedere har en højere aldersgrænse eller et krav om en minimumsindkomst, og kreditgrænsen fastsættes ud fra, hvad din økonomi kan bære.
Får du afslag, er det ikke nødvendigvis endegyldigt. Ofte skyldes det en høj gæld, en kort ansættelse eller en rodet konto de seneste måneder – ting, du kan rette op på. Nedenfor ser du kravene, hvordan de gælder i forskellige livssituationer, og hvad du kan gøre efter et afslag. Se også vores side om kreditkort.
Kravene
Grundkravene skal være på plads – derefter vurderer udstederen din økonomi som helhed.
Det skal være på plads, før du søger.
Du skal være myndig. Mange udstedere har dog en højere aldersgrænse, fx 20 eller 23 år, især for kort med en høj kreditgrænse.
Du skal have dansk adresse og CPR-nummer. Bor du i udlandet, kan de fleste danske udstedere ikke give dig et kreditkort.
Du bruger MitID til at ansøge, dele dine skatteoplysninger og underskrive aftalen. Uden MitID er det svært at få et kort online.
Er du registreret som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret, får du typisk afslag, uanset hvor høj din indkomst er.
Din økonomi som helhed.
En fast indkomst fra job eller pension vejer tungt. Nogle udstedere har et krav om en bestemt minimumsindkomst.
Husleje, lån og andre faste udgifter trækkes fra indkomsten. Det, der er tilbage, afgør, hvor stor en kredit du kan få.
Andre lån og kreditter tæller med – også kreditkort, du har i forvejen, selvom de ikke er brugt fuldt op.
Overtræk, rykkere og mange små kviklån kan trække ned. En rolig konto de seneste måneder giver et bedre indtryk.
Din situation
Kravene er de samme for alle, men de rammer forskelligt afhængigt af, hvor du er i livet.
SU alene rækker sjældent.
1 minMange udstedere kræver en fast indkomst, og SU alene er ofte ikke nok til et almindeligt kreditkort. Har du et studiejob med fast løn, står du stærkere. Et debetkort er for mange studerende det bedre valg, fordi det ikke kan give gæld.
Pension tæller som indkomst.
1 minFolkepension og anden pension er en fast indkomst, som udstederne typisk medregner. Nogle kort har dog en øvre aldersgrænse eller særlige krav. Et kort med lav kreditgrænse og uden årsgebyr kan være et godt reservekort. Tjek også, om kortets forsikringer har en aldersgrænse.
Indkomsten skal dokumenteres.
1 minSom selvstændig skal du typisk dokumentere indkomsten med årsopgørelser eller regnskaber for de seneste år. Svingende indkomst kan give en lavere kreditgrænse. Adskil gerne private og forretningsmæssige udgifter på hvert sit kort. Hav de seneste to års årsopgørelser klar, når du søger.
Prøvetiden kan spille ind.
1 minEr du lige startet i et nyt job, kan nogle udstedere foretrække, at prøvetiden er overstået. Har du en fast kontrakt, så hav den klar. Ofte er det nok at vente et par måneder, før du søger. En kort ansættelse er ikke et afslag i sig selv.
Typisk afslag – få styr på gælden først.
1 minMed en aktiv registrering i RKI eller Debitor Registret giver seriøse udstedere typisk afslag. Det bedste, du kan gøre, er at få betalt eller lavet en aftale om gælden, så registreringen kan blive slettet. Et debetkort kan dække dine behov i mellemtiden.

Jacob Hartmann, grundlægger af Lacuna Digital ApS bag Swiftbanker, kender kreditvurderingen indefra og ved, hvilke forhold der oftest giver afslag. Artiklen er gennemgået, så krav og råd er beskrevet korrekt.
Afslag
Et afslag på et kreditkort betyder, at udstederen ikke vurderer, at din økonomi lige nu kan bære den kredit, du har søgt om. Det er ikke en dom over dig, og det bliver ikke registreret i et offentligt register, at du har fået afslag.
Start med at finde årsagen. Er det din gæld, så betal af på de dyreste kreditter, og luk dem, du ikke bruger. Er det din kontoadfærd, så hold kontoen fri for overtræk og rykkere i nogle måneder. Er det din indkomst eller ansættelse, så vent, til den er mere stabil. Søg derefter igen – gerne om en lavere kreditgrænse.
Og overvej, om du overhovedet har brug for et kreditkort. Et debetkort dækker de fleste behov i hverdagen, og til rejser og booking kan et forudbetalt kort være et alternativ. Læs mere om forskellen på kreditkort og debetkort.
Når du har fået kortet, er det værd at kende reglerne for misbrug af kreditkort.
Spørgsmål og svar
Det, vi oftest bliver spurgt om, når det gælder krav og kreditvurdering.
Mindst 18 år, men mange udstedere har en højere aldersgrænse, fx 20 eller 23 år. Tjek kravet hos den enkelte udsteder.
Det er svært, fordi de fleste udstedere kræver en fast indkomst. Pension og andre faste indtægter kan dog tælle med.
Som udgangspunkt nej. Seriøse udstedere giver typisk afslag ved en aktiv registrering i RKI eller Debitor Registret.
Det afhænger af din indkomst, dine faste udgifter og din gæld. Udstederen fastsætter grænsen ud fra, hvad din økonomi kan bære.
En ny kreditgrænse kan indgå, når en långiver senere vurderer din økonomi. Søg derfor om en grænse, der passer til dit reelle behov.
Mange udstedere giver svar hurtigt, når du har ansøgt med MitID. Selve kortet kommer typisk med posten inden for nogle dage.
Det er muligt, hvis du har en fast indkomst ud over SU, fx fra et studiejob. Ellers er et debetkort ofte det bedste valg.
Find årsagen, ret op på den – fx gæld eller overtræk – og søg igen senere, gerne om en lavere kreditgrænse. Overvej også, om et debetkort dækker dit behov.
Sammenlign kreditkort og find et kort med de krav og vilkår, der passer til dig.
KreditkortEt kreditkort er billigt, hvis du betaler inden forfald – og dyrt, hvis du ikke gør. Her er regnestykket mod et forbrugslån.
Læsetid 4 min
KreditkortVisa og Mastercard er betalingsnetværk – ikke banker. Derfor er det udstederen, ikke logoet, der afgør, hvad dit kort koster.
Læsetid 5 min
KreditkortBonus og cashback er kun en gevinst, hvis du betaler hele regningen. Her er regnestykket, der viser, hvornår fordelene betaler sig.
Læsetid 4 min