Koster det noget at have et kreditkort?

Det afhænger af kortet. Nogle har intet årsgebyr, andre koster et fast beløb om året. Derudover kan der være gebyrer for kontanthævning og tillæg for betaling i fremmed valuta.

Hvornår skal jeg betale rente på et kreditkort?

Når du ikke betaler hele saldoen inden forfaldsdatoen. Så løber der rente af den del, der står tilbage. Ved kontanthævning løber der ofte rente fra samme dag.

Hvad er et valutatillæg?

Et tillæg, som mange kort lægger på, når du betaler i en anden valuta end danske kroner. Det er typisk omkring 1–2 % af beløbet, men nogle kort har intet tillæg.

Hvor meget må et rykkergebyr være?

Efter renteloven højst 100 kr. pr. rykker, og der skal gå mindst ti dage mellem rykkerne. Der kan højst opkræves gebyr for tre rykkere for den samme betaling.

Er kreditkortrenter højere end på et lån?

Typisk ja. Renten på en kreditkortsaldo er ofte markant højere end på et almindeligt forbrugslån. Kan du ikke betale saldoen hurtigt, er et lån med lavere rente ofte billigere.

Hvordan finder jeg det billigste kreditkort?

Læg dine egne vaner ind i regnestykket: hvor meget du rejser, om du hæver kontanter, og om du betaler det hele hver måned. Det billigste kort er det, der passer til din brug.

Kreditkort

Kreditkort: gebyrer og rente – det koster kortet reelt

Jacob HartmannUdgivet 11. september 2026Læsetid 6 min

Illustration af et kreditkort med et plustegn

Kort fortalt

Et kreditkort koster ikke kun det, der står i reklamen. Prisen består af faste gebyrer som årsgebyr og kortgebyr, gebyrer ved bestemte handlinger som kontanthævning og betaling i fremmed valuta – og renten, hvis du ikke betaler hele regningen, når den forfalder.

Betaler du hele saldoen hver måned, bruger du sjældent kortet til kontanter og handler mest i danske kroner, kan et kreditkort være næsten gratis. Men lader du en del af saldoen stå, begynder renten at løbe, og kreditkortrenter er typisk markant højere end renten på et almindeligt forbrugslån.

Derfor er det vigtigste spørgsmål ikke, hvilket kort der har flest fordele, men hvordan du selv bruger det. Læg dine egne vaner ind i regnestykket: Hvor ofte rejser du? Hæver du kontanter? Og betaler du altid det hele? Svarene afgør, hvilke gebyrer der rammer dig – og hvilket kort der er billigst for netop dig. Vil du sammenligne kort, så start på vores side om kreditkort.

Læs også om cashback og bonus på kort.

Gebyroversigt

Kreditkortets gebyrer og rente – post for post

De omkostninger, der oftest står i et kreditkorts prisliste, og hvad de betyder for dig.

Årsgebyr: Et fast beløb for at have kortet. Nogle kort er gratis, andre koster et årligt gebyr til gengæld for fordele som forsikring eller bonus. Regn efter, om fordelene er gebyret værd for dig.
Kortgebyr: Nogle udstedere tager et gebyr ved udstedelse eller fornyelse af kortet eller for et ekstra kort til en partner. Tjek prislisten, så du ikke overraskes, når kortet skal fornyes.
Hævegebyr: Hæver du kontanter på et kreditkort, koster det typisk et gebyr, ofte beregnet som en procentdel af beløbet med et minimumsbeløb. Der løber desuden ofte rente fra samme dag.
Valutatillæg: Betaler du i en anden valuta end danske kroner, lægger mange kort et tillæg på, typisk omkring 1–2 % af beløbet. På en længere rejse løber det hurtigt op til flere hundrede kroner.
Debitorrente: Den rente, du betaler af den del af saldoen, der ikke er betalt ved forfald. Kreditkortrenter er typisk højere end på et forbrugslån, så en saldo, der bliver stående, er dyr.
Rentefri periode: Tiden fra du handler, til regningen skal være betalt. Betaler du hele saldoen inden fristen, betaler du ingen rente af dine køb. Længden afhænger af kortet og af, hvornår du handler.
Rykkergebyr: Betaler du for sent, kan udstederen sende en rykker. Efter renteloven må et rykkergebyr højst være 100 kr., og der skal gå mindst ti dage mellem hver rykker.
Overtræk: Bruger du mere end kreditgrænsen, kan nogle kort opkræve et gebyr eller afvise betalingen. Hold øje med saldoen, især når du rejser eller har større udgifter på vej.

Gebyrerne varierer fra kort til kort. Se altid kortets prisliste og de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger.

Regneeksempel

Kreditkortrenten i praksis: et eksempel

Forestil dig, at du har brugt 10.000 kr. på kortet. Betaler du hele beløbet, når regningen kommer, koster det dig 0 kr. i rente. Betaler du i stedet af over et år med en rente på 22 %, bliver ydelsen ca. 940 kr. om måneden, og renten i alt ca. 1.230 kr. Strækker du det over to år, stiger renten til ca. 2.450 kr.

Til sammenligning koster de samme 10.000 kr. over to år ca. 1.070 kr. i renter med en rente på 10 %, som er et realistisk niveau for et almindeligt forbrugslån til en god profil. Forskellen er næsten udelukkende prisen for fleksibiliteten på kortet.

Konklusionen er enkel: Et kreditkort er billigt som betalingsmiddel og dyrt som lån. Kan du ikke betale saldoen inden for et par måneder, er det ofte billigere at samle gælden i ét lån med en lavere rente.

Og uanset hvilket kort du vælger, så lær, hvordan du beskytter det mod svindel og misbrug.

Spar penge

6 måder at holde kreditkortets pris nede

Små vaner afgør, om kortet er gratis eller dyrt. Her er dem, der betyder mest.

Betal hele saldoen hver måned

Tilmeld regningen til Betalingsservice, så hele saldoen trækkes automatisk hver måned, og du aldrig betaler rente.

Læs mere

Den rentefri periode er kun rentefri, hvis du betaler det hele. Med automatisk betaling af hele saldoen glemmer du aldrig en regning, og du undgår både rente og rykkergebyrer. Har du ikke råd til at betale det hele, er det et tegn på, at kortet bruges til mere end daglige køb.

Brug debetkortet til kontanter

Hæv kontanter med dit debetkort i stedet for kreditkortet, så slipper du for hævegebyr og rente fra første dag.

Læs mere

Kontanthævning er en af de dyreste måder at bruge et kreditkort på. Ud over gebyret løber der ofte rente fra den dag, du hæver, uanset den rentefri periode. Et almindeligt debetkort trækker pengene direkte fra din konto og er som regel langt billigere at hæve med.

Vælg kort efter dine rejsevaner

Rejser du ofte, kan et kort uden valutatillæg spare dig for mere, end et årsgebyr koster.

Læs mere

Betaler du for eksempel 20.000 kr. i fremmed valuta om året, koster et valutatillæg på 2 % hele 400 kr. Et kort uden tillæg kan derfor være billigere, selvom det har et årsgebyr. Rejser du sjældent, betyder tillægget mindre end et gratis kort gør.

Sig nej til danske kroner i udlandet

Bliver du tilbudt at betale i danske kroner i en udenlandsk butik, så vælg den lokale valuta i stedet.

Læs mere

Når butikken eller automaten omregner til danske kroner, sker det ofte til en dårligere kurs end den, dit kort bruger. Tilbuddet kaldes dynamisk valutaomregning, og det kan koste flere procent ekstra. Vælg altid at betale i landets egen valuta – også i hæveautomater.

Hold kreditgrænsen fornuftig

En lavere kreditgrænse gør det sværere at opbygge en saldo, som du ikke kan betale af igen.

Læs mere

Mange får tilbudt en høj kreditgrænse, men du behøver ikke sige ja. En grænse, der dækker en normal måneds forbrug og en uforudset udgift, giver fleksibilitet uden at friste til mere. Og det gør det lettere at holde styr på, hvad du skylder.

Tjek prislisten én gang om året

Gebyrer og vilkår kan ændre sig. Et årligt tjek viser, om dit kort stadig er det billigste for dig.

Læs mere

Læg årsgebyr, valutatillæg og de gebyrer, du faktisk har betalt det seneste år, sammen. Er summen høj i forhold til de fordele, du bruger, så overvej et andet kort. Et kort, der passede til dig for tre år siden, er ikke nødvendigvis det bedste i dag.

Verificeret skribent

Gennemgået af

Jacob Hartmann

Grundlægger & ejer, Lacuna Digital ApS

Jacob Hartmann, grundlægger af Lacuna Digital ApS bag Swiftbanker, har gennemgået utallige prislister for kreditkort og ved, at de små gebyrer ofte afgør den samlede pris. Artiklen er gennemgået, så gebyrer og regler er beskrevet korrekt.

KreditkortPrivatøkonomi

Grundlægger & ejer af Lacuna Digital ApS · Specialiseret i forbrugslån og uafhængig lånesammenligning

inLinkedIn-profil

Senest opdateret: september 2026·Indholdet bygger på praktisk erfaring, research og officielle kilder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om gebyrer og rente på kreditkort

De spørgsmål, vi oftest får om, hvad et kreditkort koster.

Koster det noget at have et kreditkort?
Det afhænger af kortet. Nogle har intet årsgebyr, andre koster et fast beløb om året. Derudover kan der være gebyrer for kontanthævning og tillæg for betaling i fremmed valuta.
Hvornår skal jeg betale rente på et kreditkort?
Når du ikke betaler hele saldoen inden forfaldsdatoen. Så løber der rente af den del, der står tilbage. Ved kontanthævning løber der ofte rente fra samme dag.
Hvad er et valutatillæg?
Et tillæg, som mange kort lægger på, når du betaler i en anden valuta end danske kroner. Det er typisk omkring 1–2 % af beløbet, men nogle kort har intet tillæg.
Hvor meget må et rykkergebyr være?
Efter renteloven højst 100 kr. pr. rykker, og der skal gå mindst ti dage mellem rykkerne. Der kan højst opkræves gebyr for tre rykkere for den samme betaling.
Er kreditkortrenter højere end på et lån?
Typisk ja. Renten på en kreditkortsaldo er ofte markant højere end på et almindeligt forbrugslån. Kan du ikke betale saldoen hurtigt, er et lån med lavere rente ofte billigere.
Hvordan finder jeg det billigste kreditkort?
Læg dine egne vaner ind i regnestykket: hvor meget du rejser, om du hæver kontanter, og om du betaler det hele hver måned. Det billigste kort er det, der passer til din brug.