Hvor lang er den rentefri periode på et kreditkort?

Det afhænger af kortet og af, hvornår i opgørelsesperioden du handler. Handler du tidligt i perioden, har du længere tid til at betale end ved køb sidst i perioden.

Hvad sker der, hvis jeg kun betaler mindstebeløbet?

Så bliver resten af saldoen stående som gæld, og der løber rente af den. Betaler du kun mindstebeløbet, kan det tage lang tid at blive gældfri, og det bliver dyrt.

Gælder den rentefri periode også for kontanthævning?

Ofte ikke. Ved kontanthævning på et kreditkort løber der typisk rente fra den dag, du hæver, og der kommer ofte et gebyr oveni.

Er delbetaling det samme som et lån?

Ja, i praksis. Når du deler et køb op i rater, får du kredit, og der følger typisk renter eller gebyrer med. Sammenlign derfor ÅOP, før du vælger.

Hvordan undgår jeg at betale rente på mit kreditkort?

Betal hele saldoen inden forfaldsdatoen hver måned, fx med automatisk betaling. Undgå kontanthævning, og brug kun kortet til køb, du kan betale med det samme.

Kan jeg flytte min forfaldsdato?

Nogle udstedere giver mulighed for at vælge eller flytte forfaldsdatoen, så den passer bedre til din lønudbetaling. Spørg din udsteder, hvad der er muligt.

Kreditkort

Rentefri periode og delbetaling på kreditkort – sådan virker det

Jacob HartmannUdgivet 11. september 2026Læsetid 5 min

Kort fortalt

Et kreditkort giver dig en rentefri periode: tiden fra du handler, til regningen skal være betalt. Betaler du hele saldoen inden forfaldsdatoen, har du i praksis lånt pengene gratis i nogle uger. Hvor længe perioden varer, afhænger af kortet og af, hvornår i opgørelsesperioden du handler.

Betaler du kun en del af regningen, forsvinder fordelen. Resten af saldoen bliver til gæld, der forrentes – og kreditkortrenter er typisk høje. Betaler du kun mindstebeløbet, kan en forholdsvis lille saldo tage år at betale ud og ende med at koste mange tusinde kroner i renter.

Delbetaling ved køb fungerer på samme måde: Det er en kredit, selvom den kan være markedsført som fleksibel eller rentefri. Kend derfor prisen, før du deler en betaling op, og sammenlign med alternativerne. Nedenfor kan du se, hvordan en opgørelsesperiode forløber, og hvad det koster kun at betale mindstebeløbet. Så kan du bruge kortet som et gratis betalingsmiddel – og undgå, at det bliver et dyrt lån.

Sådan forløber det

Den rentefri periode – fra køb til betaling

Seks trin i kreditkortets kredsløb. Det er dit valg i de to sidste, der afgør prisen.

Dag 1

Du handler med kortet

Købet lægges til kortets saldo.

Læs mere

Hver gang du betaler med kreditkortet, lægges beløbet til saldoen. Du bruger udstederens penge, og der løber endnu ikke rente af købet. Alle køb i samme periode samles, så du får én samlet regning i stedet for mange små betalinger undervejs.

Periodens slut

Opgørelsesperioden lukker

Alle køb i perioden samles på én opgørelse.

Læs mere

Kortet har en fast opgørelsesperiode, typisk en måned. Når perioden lukker, laves en opgørelse over alle køb, hævninger og eventuelle gebyrer. Handler du tidligt i perioden, har du længere tid, før regningen skal betales, end hvis du handler sidst i perioden.

Opgørelsen

Du får regningen

Opgørelsen viser saldo, mindstebeløb og forfaldsdato.

Læs mere

På opgørelsen står det samlede beløb, du skylder, det mindstebeløb, du som minimum skal betale, og den dato, betalingen skal være sket. Læs den, og tjek, at alle køb er dine – især hvis kortet har været brugt online eller i udlandet.

Forfald

Betal inden forfaldsdatoen

Fristen afgør, om du betaler rente eller ej.

Læs mere

Betaler du hele saldoen inden forfaldsdatoen, har du reelt fået en rentefri kredit fra købsdagen til betalingen. Den samlede rentefri periode kan derfor være flere uger, afhængigt af hvornår i perioden du handlede, og af kortets vilkår. Hold derfor øje med datoerne.

Hele beløbet

Du betaler det hele

Ingen rente – kortet har været gratis kredit.

Læs mere

Når hele saldoen er betalt til tiden, betaler du ingen rente af dine køb. Det er sådan, kreditkortet er billigst. Med automatisk betaling af hele saldoen via Betalingsservice glemmer du aldrig fristen, heller ikke i en travl måned eller på ferie.

Delbetaling

Du betaler kun en del

Resten bliver til gæld, der forrentes.

Læs mere

Betaler du kun mindstebeløbet eller en del af saldoen, bliver resten stående som gæld, og der løber rente af den. Kreditkortrenter er typisk høje, så en saldo, der bliver stående i mange måneder, kan hurtigt blive en dyr form for lån.

Regneeksempel

Mindstebeløbets pris i kroner

En saldo på 12.000 kr. til 22 % i rente – betalt på tre måder.

Betaler du det hele

0 kr.

Ingen rente, når hele saldoen betales inden forfald.

Kun mindstebeløbet

100 mdr.

Så længe tager 12.000 kr. at betale af med 3 % om måneden.

Rente med mindstebeløb

11.730 kr.

Den samlede rente, før saldoen er betalt ud.

Med 1.000 kr. om måneden

1.680 kr.

Samlet rente – og gælden er væk efter 14 måneder.

Mindstebeløbet er lavet, så du altid kan betale noget – ikke så du hurtigt bliver gældfri. Fordi det beregnes som en procentdel af saldoen, falder det i takt med gælden, og derfor trækker afviklingen ud. I eksemplet tager det 100 måneder at betale 12.000 kr. af, og renten løber op i ca. 11.730 kr.

Betaler du i stedet et fast beløb på 1.000 kr. om måneden, er gælden væk efter 14 måneder, og renten er ca. 1.680 kr. Forskellen skyldes alene, hvor hurtigt du betaler. Eksemplet bygger på en rente på 22 % og et mindstebeløb på 3 % af saldoen, dog mindst 200 kr. Dit korts vilkår kan være anderledes.

Delbetaling

Delbetaling ved køb: praktisk, men en kredit

Mange kort og webshops tilbyder, at du kan dele et større køb op i månedlige rater – ofte kaldet delbetaling eller afbetaling. Det kan være praktisk, når en stor udgift skal fordeles over nogle måneder, men det er en kredit, og der følger typisk renter eller gebyrer med.

Nogle ordninger markedsføres som rentefri, men har til gengæld et oprettelsesgebyr eller et månedligt administrationsgebyr, der gør dem dyrere, end de ser ud. Bed derfor om ÅOP og de samlede kreditomkostninger, og sammenlign med den pris, du ville betale med et almindeligt lån eller ved at spare op i nogle måneder.

Og hold øje med, at raterne ikke hober sig op. Flere delbetalinger på én gang kan hurtigt fylde mere i budgettet, end du havde regnet med. Læs mere om afbetaling og køb nu – betal senere.

Verificeret skribent

Gennemgået af

Jacob Hartmann

Grundlægger & ejer, Lacuna Digital ApS

Jacob Hartmann, grundlægger af Lacuna Digital ApS – virksomheden bag Swiftbanker – forklarer her, hvordan kreditkortets rentefri periode og delbetaling fungerer i praksis. Regneeksemplet er beregnet, så du kan se, hvad mindstebeløbet reelt koster.

KreditkortRenter

Grundlægger & ejer af Lacuna Digital ApS · Specialiseret i forbrugslån og uafhængig lånesammenligning

inLinkedIn-profil

Senest opdateret: september 2026·Indholdet bygger på praktisk erfaring, research og officielle kilder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål om rentefri periode og delbetaling

De spørgsmål, vi oftest får om kreditkortets rentefri periode.

Hvor lang er den rentefri periode på et kreditkort?
Det afhænger af kortet og af, hvornår i opgørelsesperioden du handler. Handler du tidligt i perioden, har du længere tid til at betale end ved køb sidst i perioden.
Hvad sker der, hvis jeg kun betaler mindstebeløbet?
Så bliver resten af saldoen stående som gæld, og der løber rente af den. Betaler du kun mindstebeløbet, kan det tage lang tid at blive gældfri, og det bliver dyrt.
Gælder den rentefri periode også for kontanthævning?
Ofte ikke. Ved kontanthævning på et kreditkort løber der typisk rente fra den dag, du hæver, og der kommer ofte et gebyr oveni.
Er delbetaling det samme som et lån?
Ja, i praksis. Når du deler et køb op i rater, får du kredit, og der følger typisk renter eller gebyrer med. Sammenlign derfor ÅOP, før du vælger.
Hvordan undgår jeg at betale rente på mit kreditkort?
Betal hele saldoen inden forfaldsdatoen hver måned, fx med automatisk betaling. Undgå kontanthævning, og brug kun kortet til køb, du kan betale med det samme.
Kan jeg flytte min forfaldsdato?
Nogle udstedere giver mulighed for at vælge eller flytte forfaldsdatoen, så den passer bedre til din lønudbetaling. Spørg din udsteder, hvad der er muligt.