PrivatøkonomiMadbudget: sådan sparer du penge på maden uden at gå på kompromis
Maden er en af de største poster i budgettet – og en af dem, du selv bestemmer mest over. Her er, hvordan du sparer uden at spise kedeligt.
Læsetid 6 min
Privatøkonomi
Hvor meget skal man spare op? Buffer, mål og tommelfingerregler
Jacob HartmannUdgivet 11. september 2026Læsetid 5 min
Kort fortalt
Hvor meget skal man spare op? Der findes ikke ét rigtigt svar, for det afhænger af din indkomst, dine faste udgifter, din gæld og dine planer. Men der findes gode tommelfingerregler. Den vigtigste handler om bufferen: penge på kontoen, der kan dække de uforudsete udgifter, så du ikke skal låne, når vaskemaskinen går i stykker, eller bilen skal til reparation. Bufferen giver ro i maven, og du slipper for at tage et dyrt kviklån, når uheldet er ude.
En udbredt tommelfingerregel er at have en buffer, der svarer til cirka tre måneders faste udgifter. Når bufferen er på plads, kan du begynde at spare op til større mål som en bolig, en bil eller en rejse – og til din pension, hvis du ikke allerede gør det gennem dit job. Har du dyr gæld, kan det dog betale sig at afdrage den først.
Nedenfor viser vi tommelfingerreglerne i tal, forklarer forskellen på en buffer og en opsparing til mål og viser, hvordan du kommer i gang. Læs også, om du bør vælge opsparing eller afdrag på gæld, og hvordan renters rente får opsparingen til at vokse.
Tommelfingerregler
Opsparing i fire tal
Udbredte tommelfingerregler og et regneeksempel på 1.000 kr. om måneden.
Buffer
3 måneder
En udbredt tommelfingerregel er en buffer på cirka tre måneders faste udgifter.
Løbende opsparing
10 %
En anden tommelfingerregel er at spare 10 % af indkomsten efter skat op.
Uden afkast
120.000 kr.
Så meget har du efter ti år, hvis du sparer 1.000 kr. op om måneden.
Med 4 % om året
147.250 kr.
Samme opsparing i ti år med et gennemsnitligt afkast på 4 % om året.
Tommelfingerreglerne er et udgangspunkt, ikke en lov, og din egen situation bør altid veje tungest. Har du en fast indkomst, en lav husleje og ingen gæld, kan en mindre buffer være nok, mens en selvstændig med svingende indkomst eller en familie med børn og bil ofte har brug for mere. Regneeksemplet viser, hvor meget en fast månedlig opsparing kan vokse til: 1.000 kr. om måneden bliver til 120.000 kr. på ti år – og til omkring 147.250 kr., hvis pengene giver 4 % om året. Afkastet er et eksempel, ikke en garanti, og en almindelig opsparingskonto giver ofte mindre. Men eksemplet viser, at det er den faste vane, der gør forskellen. Jo før du begynder, jo mere kan renters rente arbejde for dig.
Sparer du op til en stor dag, så se, hvad et bryllup koster, og regn baglæns derfra.
To slags opsparing
Buffer og opsparing til mål
De to opsparinger har forskellige formål – og bør holdes adskilt.
Buffer
Til det uforudsete
Bufferen er penge, du kan hæve med det samme, når noget uventet sker: en tandlægeregning, en reparation eller en periode med lavere indkomst. Den skal stå på en konto, du let kan få fat i, og den skal ikke bruges til ferie eller forbrug. Når du har brugt af den, fylder du den op igen.
- Formål det uforudsete
- Størrelse ca. tre måneders udgifter
- Placering let tilgængelig konto
Opsparing til mål
Til det, du drømmer om
Opsparingen til mål er penge, du sætter af til noget bestemt: en udbetaling til en bolig, en bil, en rejse eller en uddannelse. Her kender du ofte beløbet og tidspunktet, så du kan regne ud, hvor meget du skal spare op hver måned. Jo længere tid der er til målet, jo flere muligheder har du.
- Formål et konkret mål
- Størrelse afhænger af målet
- Placering egen konto eller investering
Verificeret skribent
Gennemgået af
Jacob Hartmann
Grundlægger & ejer, Lacuna Digital ApS
Jacob Hartmann, ejer af Lacuna Digital ApS – virksomheden bag Swiftbanker – har samlet tommelfingerreglerne for opsparing og regnet på, hvor meget en fast opsparing kan vokse. Artiklen er faktatjekket.
PrivatøkonomiOpsparing
Grundlægger & ejer af Lacuna Digital ApS · Specialiseret i forbrugslån og uafhængig lånesammenligning
Senest opdateret: september 2026·Indholdet bygger på praktisk erfaring, research og officielle kilder.
Sådan bygger du bufferen op
Seks trin fra nul til en buffer, der giver ro.
- Trin 1
Regn dine faste udgifter ud
Læg husleje, forsikringer, transport og lån sammen.
- Trin 2
Sæt et mål
Gang de faste udgifter med tre – det er dit bufferbeløb.
- Trin 3
Opret en særskilt konto
Hold bufferen adskilt fra lønkontoen.
- Trin 4
Spar op automatisk
Opsæt en fast overførsel på lønningsdagen.
- Trin 5
Brug ekstra indtægter
Sæt overskydende skat og bonusser ind på kontoen.
- Trin 6
Fyld op efter brug
Har du brugt af bufferen, så byg den op igen.
Det vigtigste
Seks ting, du skal huske om opsparing
Det, der gør den største forskel, når du vil have styr på din opsparing.
Vil du gøre opsparingen konkret, så læs om mål for din opsparing.
Start med bufferen
Penge til det uforudsete skal være på plads, før du sparer op til større mål eller investerer for fremtiden.
Tre måneder er en tommelfingerregel
En buffer på cirka tre måneders faste udgifter passer til mange, men din egen situation afgør det rigtige beløb.
Betal dyr gæld af først
Renten på dyr gæld er som regel højere end renten på en opsparing – men behold altid en lille buffer.
Automatisér opsparingen
En fast overførsel på lønningsdagen sørger for, at du sparer op, før pengene bliver brugt på alt muligt andet.
Hold opsparingerne adskilt
Bufferen og opsparingen til mål bør stå på hver sin konto, så du ikke kommer til at bruge bufferen på ferie.
Tiden arbejder for dig
Jo tidligere du begynder at spare op, jo mere kan renters rente få din opsparing til at vokse over årene.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål om opsparing
Det, vi oftest bliver spurgt om, når det gælder buffer og opsparing.
Hvor meget skal man have i buffer?
En udbredt tommelfingerregel er cirka tre måneders faste udgifter. Har du svingende indkomst eller en stor familie, kan du have brug for mere.
Hvor meget skal man spare op hver måned?
En tommelfingerregel er 10 % af indkomsten efter skat, men det vigtigste er at spare fast op – også selvom beløbet er lille.
Skal jeg spare op eller betale gæld af?
Har du dyr gæld, giver afdrag som regel mest, fordi renten på gælden er højere end renten på opsparingen. Behold dog en lille buffer.
Hvor skal bufferen stå?
På en konto, du hurtigt kan få fat i, og som er adskilt fra din lønkonto, så du ikke bruger den ved et uheld.
Er mine penge sikre i banken?
Indskud er dækket af Garantiformuen med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder pr. pengeinstitut.
Hvad er renters rente?
Rente af renten. Du får rente både af det beløb, du har sparet op, og af de renter, der allerede er lagt til.
Hvornår skal jeg begynde at spare op til pension?
Jo tidligere, jo bedre. Har du en arbejdsmarkedspension, sparer du allerede op gennem dit job, men tjek, om det er nok.
Hvad hvis jeg ikke har råd til at spare op?
Gennemgå dine faste udgifter først. Selv et lille, fast beløb hver måned kan over tid blive til en buffer.
Det kunne også interessere dig
Privatøkonomi
PrivatøkonomiMangler du penge til månedens udgifter? Sådan kommer du videre
Når pengene ikke rækker, er det vigtigt at handle hurtigt og rigtigt. Her er, hvad du skal gøre først – og hvor du kan få gratis hjælp.
Læsetid 5 min
PrivatøkonomiØkonomi, når familien vokser: barsel, børnepenge og budget
Et barn forandrer alt – også økonomien. Her er reglerne for barsel og børnepenge i 2026, og hvordan I lægger et budget for den nye hverdag.
Læsetid 6 min