KreditkortKreditkort eller forbrugslån: hvad er billigst til større køb?
Et kreditkort er billigt, hvis du betaler inden forfald – og dyrt, hvis du ikke gør. Her er regnestykket mod et forbrugslån.
Læsetid 4 min

Kort fortalt
Kreditkortgæld opstår sjældent på én gang. Den bygger sig op måned for måned, når hele regningen ikke bliver betalt, og fordi kreditkortrenter er høje, vokser den hurtigere, end de fleste regner med. Betaler du kun mindstebeløbet, kan en gæld på 30.000 kr. tage mange år at komme af med og koste tusindvis af kroner i renter.
Vejen ud består af tre ting: at stoppe med at bruge kortet, at betale et fast beløb, der er højere end mindstebeløbet, og – hvis gælden er stor eller fordelt på flere kort – at samle den i ét lån med en lavere rente. Det sidste kan gøre afviklingen markant billigere, men kun hvis kortene bagefter lukkes eller begrænses.
Nedenfor kan du se, hvad forskellige afbetalingsmåder koster i kroner, en plan i seks trin og de faresignaler, du skal reagere på. Har du flere dyre kreditter, så læs om, hvordan du samler lån i ét. Jo før du starter, jo billigere bliver det.
Regneeksempel
30.000 kr. i kreditkortgæld til 22 % – tre måder at betale den af.
Mindstebeløb (3 %)
175 mdr.
Og ca. 38.740 kr. i renter.
1.500 kr. om måneden
26 mdr.
Og ca. 7.710 kr. i renter.
Samlet i lån til 9 %
950 kr./md.
36 mdr. og ca. 4.340 kr. i renter.
Forskel
34.400 kr.
Mellem mindstebeløbet og et lån til 9 %.
Eksemplet viser, hvor meget tempoet og renten betyder. Med mindstebeløbet tager det 175 måneder at betale 30.000 kr. af, fordi mindstebeløbet falder i takt med gælden. Betaler du i stedet 1.500 kr. om måneden, er gælden væk efter 26 måneder, og renten falder til ca. 7.710 kr.
Samler du gælden i et lån til 9 % over tre år, bliver ydelsen ca. 950 kr. om måneden, og renten i alt ca. 4.340 kr. Det kræver, at du kan få et lån til den rente, og at kortet ikke bruges igen, mens lånet betales af. Eksemplet bygger på et mindstebeløb på 3 % af saldoen, dog mindst 200 kr.
Skal du låne et større beløb, så sammenlign kreditkort og forbrugslån først.
Planen
Rækkefølgen, der stopper gælden i at vokse og får den ned.
Læg kortet væk, og brug debetkortet i stedet.
Så længe du bruger kortet, vokser gælden, samtidig med at du betaler af. Læg det væk, slet det fra betalingsapps og webshops, og brug dit debetkort til dagligdagen. Det er det vigtigste skridt, fordi det stopper gælden i at vokse, mens du arbejder på at få den ned.
Skriv saldo, rente og mindstebeløb ned for hvert kort.
Saml alle kort og kreditter på én liste med saldo, rente og mindstebeløb. Mange bliver overraskede over det samlede beløb. Overblikket er nødvendigt, for at du kan vælge den rigtige strategi og se, om det kan betale sig at samle gælden i ét lån.
Find ud af, hvor meget du kan betale af hver måned.
Gennemgå indtægter og faste udgifter, og find et fast beløb, du kan betale af hver måned – gerne mere end mindstebeløbet. Skær midlertidigt ned på det, der kan vente. Et realistisk beløb, du kan holde, er bedre end et ambitiøst, du opgiver efter to måneder.
Betal den dyreste gæld først – eller den mindste.
Betaler du den dyreste gæld først, sparer du flest renter. Betaler du den mindste først, får du hurtige sejre, der holder motivationen oppe. Begge virker, så længe du betaler mindst mindstebeløbet på resten og lægger alt ekstra på ét kort ad gangen.
Et lån med lavere rente kan gøre afviklingen billigere.
Har du gæld på flere kort, eller er renten høj, kan et samlelån med lavere rente sænke både ydelsen og den samlede pris. Det kræver, at du lukker kortene eller sænker kreditgrænsen bagefter, så gælden ikke vokser igen, mens du betaler lånet af.
Gør gælden til en afsluttet historie.
Når gælden er betalt eller samlet, så luk de kort, du ikke har brug for, og sæt kreditgrænsen ned på det, du beholder. Tilmeld hele saldoen til automatisk betaling, så kortet fremover kun bruges som betalingsmiddel og aldrig igen som lån.
Faresignaler
Genkender du to eller flere af disse tegn, er det tid til at lægge en plan – jo før, jo billigere.
Og fremover: Brug den rentefri periode bevidst, og betal hele saldoen, før den udløber.

Jacob Hartmann, grundlægger af Lacuna Digital ApS bag Swiftbanker, har arbejdet med gældssamling i årevis og ved, at kreditkortgæld er den gæld, der oftest vokser i det skjulte. Regneeksemplerne i artiklen er beregnet, så du kan se de reelle beløb.
Spørgsmål og svar
Det, vi oftest bliver spurgt om, når kreditkortgælden er vokset.
Kreditkortrenter er typisk markant højere end renten på et almindeligt forbrugslån. En saldo, der bliver stående i lang tid, kan derfor koste mange tusinde kroner i renter.
Nej, ikke hvis du vil ud af gælden. Mindstebeløbet holder dig inden for aftalen, men gælden falder langsomt, og renterne løber op.
Ja. Et samlelån med lavere rente kan betale kortgælden ud, så du kun har én ydelse. Det kræver en kreditvurdering, og du bør lukke eller begrænse kortene bagefter.
Har du ikke brug for kortet, så luk det. Vil du beholde det, så sæt kreditgrænsen ned, og tilmeld hele saldoen til automatisk betaling.
Du får rykkere med gebyr, og i sidste ende kan gælden gå til inkasso og give en registrering i RKI. Kontakt udstederen, før det når så langt.
Ofte ja. Kontakt udstederen, hvis du har svært ved at betale. Mange vil hellere lave en aftale om nedsat ydelse end sende gælden til inkasso.
Der findes gratis og uvildig gældsrådgivning i Danmark, blandt andet hos frivillige organisationer. Rådgiverne kan hjælpe med budget og kontakt til kreditorer.
Det afhænger af beløb, rente og hvor meget du betaler. Med kun mindstebeløbet kan det tage mange år. Med et fast, højere beløb eller et samlelån går det langt hurtigere.
Sammenlign samlelån fra flere udbydere, og se hvad du kan spare – gratis og uforpligtende.
KreditkortEt kreditkort er billigt, hvis du betaler inden forfald – og dyrt, hvis du ikke gør. Her er regnestykket mod et forbrugslån.
Læsetid 4 min
KreditkortVisa og Mastercard er betalingsnetværk – ikke banker. Derfor er det udstederen, ikke logoet, der afgør, hvad dit kort koster.
Læsetid 5 min
KreditkortEt kreditkort kræver en kreditvurdering. Her er de typiske krav – og hvad du kan gøre, hvis du får afslag.
Læsetid 6 min