PrivatøkonomiMadbudget: sådan sparer du penge på maden uden at gå på kompromis
Maden er en af de største poster i budgettet – og en af dem, du selv bestemmer mest over. Her er, hvordan du sparer uden at spise kedeligt.
Læsetid 6 min

Kort fortalt
De faste udgifter er dem, der bliver trukket hver måned, uanset om du tænker over dem eller ej: husleje, forsikringer, abonnementer, el, telefon, transport og ydelser på lån. Netop derfor er de det bedste sted at spare. En besparelse på de faste udgifter skal du kun finde én gang – så gælder den hver måned fremover, uden at du skal sige nej til noget i hverdagen.
Det er let at betale mere end nødvendigt, simpelthen fordi aftalerne har kørt i årevis uden at blive tjekket. Priserne stiger, nye tilbud kommer til, og det abonnement, der gav mening for tre år siden, bliver måske slet ikke brugt længere. Samtidig kan mange af de faste udgifter forhandles, hvis du spørger. En grundig gennemgang en gang om året kan derfor frigøre et mærkbart beløb, som du i stedet kan bruge på opsparing eller afdrag på dyr gæld.
Nedenfor viser vi, hvor meget små beløb løber op til, gennemgår de otte faste udgifter, hvor der oftest er penge at hente, og giver dig en plan for gennemgangen. Læs også, hvordan du lægger et månedsbudget, og hvilke budgetværktøjer der kan hjælpe.
Små beløb, store summer
Sådan løber et månedligt beløb op over et og fem år.
Et abonnement
1.188 kr.
Så meget koster 99 kr. om måneden på et år.
En dyr aftale
3.600 kr.
Om året, hvis du betaler 300 kr. for meget hver måned.
Fem års besparelse
30.000 kr.
Hvis du finder 500 kr. om måneden på de faste udgifter.
Det store greb
60.000 kr.
Hvis du finder 1.000 kr. om måneden i fem år.
Tallene er ren matematik: Et beløb, der trækkes hver måned, bliver ganget med 12 hvert år – og med 60 over fem år. Derfor gør selv små besparelser på de faste udgifter en stor forskel over tid. Finder du 500 kr. om måneden ved at gennemgå forsikringer, abonnementer og aftaler, har du 30.000 kr. mere efter fem år, uden at du har ændret noget i din hverdag. Sætter du beløbet ind på en opsparingskonto eller bruger det til ekstra afdrag på dyr gæld, bliver effekten endnu større, fordi du enten får renter af pengene eller slipper for at betale renter. Start med den største post, og tag resten én ad gangen. Beløbene er eksempler – dine egne tal afhænger af dine aftaler.
Her er pengene
Gå dem igennem én ad gangen – og start med de største.
Start med de største poster – det er der, du typisk finder flest penge på kortest tid.

Jacob Hartmann, grundlægger af Lacuna Digital ApS bag Swiftbanker, har gennemgået de faste udgifter, hvor der oftest er penge at hente, og samlet de råd, der virker. Artiklen er faktatjekket.
Planen
Brug en weekend – og nyd besparelsen hver måned bagefter.
Gå tre måneders kontoudtog igennem, og skriv alle faste betalinger ned – også de små, du har glemt.
Kig efter betalinger via BetalingsService, kort og MobilePay. Nogle abonnementer trækkes kun en gang om året og er derfor lette at overse. Skriv beløb, betalingsdato og opsigelsesvarsel ned for hver aftale, så du har et samlet overblik at arbejde ud fra, når du skal i gang.
Start med de største poster, fordi en lille procentvis besparelse på en stor udgift giver flest kroner.
Bolig, transport, lån og forsikringer fylder typisk mest. Fem procent sparet på en udgift på 3.000 kr. om måneden giver 150 kr. – mere end at opsige et lille abonnement. Tag derfor de store poster først, og lad de små komme bagefter, når du har fået styr på resten.
Få mindst to eller tre tilbud på forsikringer, el og telefon, så du kender markedsprisen, før du forhandler.
Sammenligningstjenester kan give et hurtigt overblik, men læs altid betingelserne, så du sammenligner den samme dækning og de samme vilkår. Den billigste forsikring er ikke en god handel, hvis den ikke dækker det, du har brug for, eller hvis selvrisikoen er meget høj.
Ring til dit nuværende selskab med de andre tilbud i hånden, og spørg, om de kan matche prisen.
Ofte vil et selskab hellere give en rabat end miste en kunde. Det gælder også banken, hvis du har lån eller kreditter. Vær konkret, og fortæl, hvad du kan få andre steder. Siger de nej, har du stadig tilbuddene og kan skifte uden besvær.
Opsig de abonnementer og forsikringer, du ikke bruger, men tjek altid opsigelsesvarslet og en eventuel binding først.
Sæt en påmindelse i kalenderen, hvis du ikke kan opsige med det samme, så du ikke betaler en måned mere end nødvendigt. Vær særligt opmærksom på gratis prøveperioder, der automatisk bliver til et betalt abonnement, hvis du ikke opsiger dem i tide.
Overfør det beløb, du sparer, til en opsparingskonto eller ekstra afdrag, så pengene ikke forsvinder i forbruget.
En besparelse, der bare bliver på lønkontoen, har en tendens til at blive brugt. Opret derfor en fast overførsel på lønningsdagen med det beløb, du har frigjort. Så bygger du en buffer op eller betaler dyr gæld hurtigere af – og kan se resultatet vokse måned for måned.
Den oversete post
Når vi taler om faste udgifter, tænker de fleste på forsikringer og abonnementer. Men ydelserne på lån og kreditter er også faste udgifter – og de er ofte blandt de største. Har du et forbrugslån, et billån eller gæld på et kreditkort, kan en lavere rente gøre en mærkbar forskel hver eneste måned.
Start med at se, hvad du betaler i dag, og hvad lånene koster i ÅOP. Ring derefter til din bank, og forhandl din rente med konkrete tilbud i hånden. Har du flere dyre lån, kan et samlelån med lavere ÅOP give én samlet ydelse og færre gebyrer.
Er din bank generelt dyr, kan det også betale sig at skifte bank. Det er lettere, end mange tror, fordi den nye bank flytter dine faste betalinger for dig. Sammenlign altid de samlede omkostninger, før du beslutter dig.
Og kan du ikke spare mere, kan du se på den anden side af regnestykket – fx med ekstra indtægter ved siden af.
Spørgsmål og svar
Det, vi oftest bliver spurgt om, når det gælder besparelser på de faste udgifter.
Udgifter, der kommer hver måned eller hvert år, fx husleje, forsikringer, abonnementer, el, telefon, transport og ydelser på lån.
Typisk på de største poster: bolig, transport, lån og forsikringer. En lille procentvis besparelse her giver flest kroner.
Mindst en gang om året og altid, når dine aftaler udløber, eller din økonomi ændrer sig.
Ja, ofte. Indhent tilbud fra andre selskaber, og spørg dit nuværende selskab, om de kan give en bedre pris.
Ja. Du kan frit vælge, hvilket elselskab du køber strøm hos, så det kan betale sig at sammenligne priser.
Overfør dem fast til en opsparingskonto eller til ekstra afdrag på dyr gæld, så de ikke forsvinder i forbruget.
Ja. Du kan forhandle renten, samle dyre lån i ét billigere lån eller betale den dyreste gæld af først.
Kontakt en gratis gældsrådgiver, som kan hjælpe dig med at få overblik og lægge en plan.
Saml dyre lån og kreditter i ét lån med én ydelse – og se, om du kan spare.
PrivatøkonomiMaden er en af de største poster i budgettet – og en af dem, du selv bestemmer mest over. Her er, hvordan du sparer uden at spise kedeligt.
Læsetid 6 min
PrivatøkonomiNår pengene ikke rækker, er det vigtigt at handle hurtigt og rigtigt. Her er, hvad du skal gøre først – og hvor du kan få gratis hjælp.
Læsetid 5 min
PrivatøkonomiEt barn forandrer alt – også økonomien. Her er reglerne for barsel og børnepenge i 2026, og hvordan I lægger et budget for den nye hverdag.
Læsetid 6 min