PrivatøkonomiMadbudget: sådan sparer du penge på maden uden at gå på kompromis
Maden er en af de største poster i budgettet – og en af dem, du selv bestemmer mest over. Her er, hvordan du sparer uden at spise kedeligt.
Læsetid 6 min

Kort fortalt
Når to mennesker flytter sammen, bliver pengene hurtigt et fælles anliggende. Husleje, mad, ferier og måske bolig, bil og børn skal betales, og det kræver, at I bliver enige om, hvordan økonomien skal hænge sammen. Nogle samler alt på én konto, andre har en fælles budgetkonto og egne konti ved siden af, og nogle holder økonomien helt adskilt. Der er ingen rigtig model – det vigtigste er, at I er enige.
Det gør dog en stor forskel, om I er gift eller samlevende. Gifte har som udgangspunkt formuefællesskab, arver hinanden efter loven og betaler ikke boafgift af arv efter hinanden. Samlevende har ikke formuefællesskab og arver ikke hinanden uden testamente, uanset hvor længe de har boet sammen. Fælles for alle er, at I hæfter for de lån, I selv har skrevet under på – også hvis det er sammen med partneren.
Nedenfor gennemgår vi de tre typiske modeller, de otte vigtigste forskelle mellem gifte og samlevende og seks råd til en fælles økonomi uden konflikter. Læs også om arv og arveafgift og om økonomien ved en skilsmisse.
Og planlægger I bryllup, så se, hvad et bryllup typisk koster, før I lægger budgettet.
Tre modeller
Der er ingen rigtig måde at have fælles økonomi på, men groft sagt kan modellerne deles op i tre. I den fuldt fælles model går begges indtægter ind på en fælles konto, og alle udgifter betales derfra. Det er enkelt og giver et samlet overblik, men kræver stor tillid og enighed om forbruget.
I den delvist fælles model har I en fælles budgetkonto til husleje, mad og andre fælles udgifter, som I begge overfører til hver måned, mens resten står på jeres egne konti. Nogle vælger at betale i forhold til indkomst, så den, der tjener mest, også betaler mest. Det giver både fællesskab og frihed.
I den helt adskilte model betaler hver især sine egne udgifter og deler de fælles regninger mellem sig. Det kan fungere i starten af et forhold, men bliver let besværligt, når I har bolig, bil og børn sammen. Uanset modellen er det vigtigste, at I taler om pengene og er enige om spillereglerne. Læs også, hvordan I lægger et budget sammen.
Får I børn, ændrer økonomien sig igen – læs om barsel, børnecheck og budget i vores guide til familiens økonomi med børn.
Jura og penge
Det gør en stor økonomisk forskel, om I er gift eller samlevende.
Reglerne er forenklede. Få juridisk rådgivning, hvis I skal lave testamente, ægtepagt eller samejeoverenskomst.

Jacob Hartmann, ejer af Lacuna Digital ApS – virksomheden bag Swiftbanker – har samlet modellerne for fælles økonomi og de juridiske forskelle mellem gifte og samlevende. Artiklen er faktatjekket.
Gode vaner
Det, der gør pengene til et fælles projekt i stedet for et konfliktpunkt.
Fortæl hinanden om jeres indkomst, gæld, opsparing og vaner, før I for alvor blander økonomien sammen.
Konflikter om penge handler ofte om forventninger, der aldrig er blevet sagt højt. Tal om, hvad I hver især bruger penge på, hvad I drømmer om, og om der er gæld, den anden bør kende til. Det er lettere at lave en fælles plan, når alle kort ligger på bordet.
Lav sammen et budget over de fælles udgifter, så I ved, hvad der skal betales hver måned.
Tag udgangspunkt i husleje, mad, forsikringer, transport og andre faste udgifter. Når I kender det samlede beløb, er det lettere at blive enige om, hvor meget hver især skal overføre til den fælles konto, og hvor meget der er tilbage til jeres egne udgifter.
Tjener I forskelligt, kan det være mere retfærdigt at betale til de fælles udgifter i forhold til indkomsten.
Tjener den ene 60 % af den samlede indkomst, betaler vedkommende 60 % af de fælles udgifter. Så har I begge omtrent lige mange penge tilbage i forhold til, hvad I tjener. Det kan forebygge en følelse af uretfærdighed, især hvis der er stor forskel på jeres lønninger.
Selv med fælles økonomi kan det være sundt at have et beløb, man frit kan bruge.
Et fast beløb til hver især til tøj, hobbyer og gaver giver frihed og færre diskussioner om små køb. Aftal beløbet, når I laver budgettet, og lad være med at blande jer i, hvad den anden bruger sine egne penge på, så længe budgettet holder.
Er I samlevende, bør I overveje et testamente og en samejeoverenskomst, hvis I ejer bolig sammen.
Samlevende arver ikke hinanden uden testamente, og uden en samejeoverenskomst kan det være svært at dele boligen, hvis I går fra hinanden. Er I gift, kan en ægtepagt om særeje være relevant i visse situationer. Få juridisk rådgivning, så dokumenterne passer til jeres situation.
Sæt en fast tid af, fx en gang om måneden, hvor I gennemgår budgettet og planerne sammen.
Et kort møde om økonomien gør det lettere at opdage problemer, før de vokser sig store. Tjek, om budgettet holder, om I er på vej mod jeres mål, og om der er ændringer, fx en ny løn eller en stor udgift. Så bliver penge et fælles projekt og ikke et konfliktpunkt.
Spørgsmål og svar
Det, vi oftest bliver spurgt om, når det gælder fælles økonomi.
At I helt eller delvist samler jeres indtægter og udgifter, fx på en fælles konto, og betaler de fælles udgifter derfra.
Det afhænger af jer. En fælles budgetkonto til de faste udgifter og egne konti til resten giver både overblik og frihed.
Som udgangspunkt nej. Du hæfter kun for den gæld, du selv har skrevet under på – også hvis det er et fælles lån.
Nej, ikke uden testamente – uanset hvor længe I har boet sammen.
Et testamente, der kan stille samleveren næsten som en ægtefælle. Det kræver fælles bopæl de seneste to år eller et fælles barn.
Ja. Har I boet sammen i mindst to år eller har et fælles barn, er boafgiften 15 % af arv over bundfradraget. Ellers kommer der en tillægsboafgift oveni.
Det bestemmer I selv. Tjener I forskelligt, kan det være mere retfærdigt at betale i forhold til indkomsten.
Gifte deler som udgangspunkt formuen ligeligt, mens samlevende hver især beholder det, de ejer. En samejeoverenskomst kan gøre bruddet lettere.
Et samlelån kan samle dyre lån og kreditter i ét lån med én ydelse – og give bedre overblik.
PrivatøkonomiMaden er en af de største poster i budgettet – og en af dem, du selv bestemmer mest over. Her er, hvordan du sparer uden at spise kedeligt.
Læsetid 6 min
PrivatøkonomiNår pengene ikke rækker, er det vigtigt at handle hurtigt og rigtigt. Her er, hvad du skal gøre først – og hvor du kan få gratis hjælp.
Læsetid 5 min
PrivatøkonomiEt barn forandrer alt – også økonomien. Her er reglerne for barsel og børnepenge i 2026, og hvordan I lægger et budget for den nye hverdag.
Læsetid 6 min